Jan Priiskorn Schmidt

Barneskuespiller. Født 22/2 1951. Jan Priiskorn Schmidt filmdebuterede som ni-årig, indspillede 22 af sine 24 film i 1960'erne - og var en af dansk films bedste barneskuespillere. Uimponeret præcision og stensikker replikbehandling præger hans spil i en række roller, der som oftest er små, men som han altid dækker uden at kamme over i det barnligt nuttede eller det kunstigt voksne, som ofte kan gøre det til noget af en prøvelse at se børn på film. En onkel, som var biografkontrollør, havde hørt, at instruktøren Gabriel Axel manglede en dreng til at spille Flemmings lillebror i "Flemming og Kvik" (1960), og overtalte Jan Priiskorn til at lade sig prøvefilme. I de to Flemming-film (1960 og -61) har han kun få replikker, men hans naturlighed foran et kamera er allerede hér slående. I "Støv på hjernen" (1961) - samt to af den films efterfølgere, "Støv for alle pengene" (1963) og "Passer passer piger" (1965) - er hans rolle lidt større. Han spiller en af drengene i seriens soveby-opgang, og i flere scener med Dirch Passer er der tydeligt en god kemi mellem de to. Det samme gælder "Sommer i Tyrol" (1964), hvor han er tjener på alpehotellet og Passers fortrolige. Sin bedste rolle fik han i Erik Ballings kriminalfilm "Døden kommer til middag" (1964). Som den frække dreng, der hjælper amatørdetektiven Poul Reichhardt med at opklare et mord kamoufleret som selvmord, spiller han veloplagt 'dæmonisk' og skaber - delvis med tungen i kinden - et særpræget portræt af en fremmelig dreng med en urovækkende mani for rotter og ildspåsættelse. Han rammer plet som ultra-cool, kontant messedreng på 15, den mest voksne af matroserne i Annelise Reenbergs matroskomedie "Een pige og 39 sømænd" (1965), og i 1966 var han blevet gammel nok til at spille storebror i den første af fire film om Min søsters børn - og han er klart den bedst spillende i børneflokken. Men da serien sluttede med "Min søsters børn når de er værst" (1971), er Jan Priiskorn Schmidt forvandlet fra en sød dreng til en kompakt teenager med muskuløse, behårede arme og langt hår - og efter en lille rolle som kostskoleelev i "Rektor på sengekanten" (1972) stoppede hans filmkarriere lige så pludseligt, som den begyndte.